top of page

Min grønne drik

Opdateret: for 6 dage siden

Jeg har drukket min grønne drik i mange år. Den er enkel, frisk og en nem måde for mig at få masser af grønne grøntsager og kostfibre ind i hverdagen. Min grønne drik er en bitter drik, som nogle mennesker godt kan blive lidt forskrækkede over...Det er bare, fordi vi er vant til, at det meste af det, vi spiser, er sødet. Men det er både sundt og godt for kroppen at få nogle lidt bitre ting, og når man vender sig til det, tænker man ikke længere over det.

Og så er der faktisk en interessant historie gemt i de grønne fibre – om tarmen, mæthed og et hormon, der hedder GLP-1. Det fortæller jeg mere om længere nede.


Ingredienser til min grønne drik med spinat, grønkål, avocado, agurk og citron
Min grønne drik – fyldt med grønne grøntsager og fibre

Tidsforbrug

Ca. 10 minutter

  • Skyl og klargør grøntsagerne: ca. 5 minutter

  • Blend: ca. 2–3 minutter

  • Hæld på flasker: ca. 2 minutter

Giver ca. 2 liter / 4 flasker á 500 ml.



Køkkengrej til opskriften:

  • Blender – gerne en kraftig blender

  • Skærebræt

  • Kniv

  • Spiseske

  • 4 flasker á ca. 500 ml med låg


Ingredienser:

  • 300 g frisk/frossen spinat

  • 150 g frisk/frossen grønkål

  • ½ avocado

  • Saften fra ½ citron

  • ca. 15 cm agurk

  • ca. 1,5 liter vand


Kom i gang - Sådan gør du


  1. Skyl spinat, grønkål og agurk grundigt

  2. Skær citrone i to halve

  3. Del avocadoen i to, og lad stenen sidde i den halvdel, du ikke skal bruge

  4. Kom ingredienserne i blenderen lidt af gangen og blend til drikken er helt glat og ensartet

  5. Hæld drikken på flasker

  6. Tilsæt evt. 1 spsk. god fiskeolie (Eqology Pure Arctic Oil)

  7. Sæt flaskerne i køleskabet og drik en flaske hver morgen

Tips


  • Fiskeolie indeholder bl.a. omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA. Omega-3-fedtsyrer er vigtige for kroppen,. Derfor tilsætter jeg fiskeolie til "Min grønne drik". Jeg anbefaler Eqology Pure Artic Oli fordi det er det jeg selv tager

  • Du kan sagtens bruge både frosset spinat og frosset grønkål til opskriften

  • Citron Hvis du har citron, som du kan se, du ikke får brugt, kan du fryse den, tø den op og presse saften, som hvis den var taget direkte fra køleskabet

  • Agurk Jeg ville ikke normalt fryse agurker, fordi de bliver bløde, når de får frost MEN hvis du har nogle agurker, du ikke når at spise, så frys dem i ca. 15 cm lange stykker. Agurken blendes sammen med alt det andet, så det betyder ikke noget hvis den er blød

  • Hvis du mangler grønkål, kan du skifte den ud med alle andre kåltyper eller broccoli

  • Når du lader stenen sidde i avokadoen, og sætter den tomme skal ovenpå, så ilter den ikke så nemt


bottom of page