top of page

Alle river i mig fra alle sider

9. sep.
2 min læsning

Opdateret: 14. sep.


Spørgsmål: Hej Pia

Jeg er en kvinde på 40 år. Jeg har fået den funktion i familien at jeg altid er den alle altid henvender sig til når noget skal ske.

Det er ligegyldigt, om det er julefrokosten, om vi skal købe en fælles gave eller om der lige er brug for en ekstra hånd til at klare noget praktisk. Jeg er ved at blive vanvittig. Hvad skal jeg gøre for at få det stoppet?

Kærlig hilsen Annette


Svar:

Kære Annette

Det kan være svært at bryde vaner, fordi det får fælles konsekvenser. Det er umuligt at lave om på andre uanset hvor meget man forsøger. Det er som om, de andre ikke forstår pointen, uanset hvor mange gange man forsøger at fortælle dem, hvordan det skal være.

MEN vi kan lave om på os selv.

Du kan starte med at skabe plads til dig selv. Læg mærke til om du hvordan du laver dit eget rum og din egen plads. Det kan være at du går en tur bare i 15 minutter, at du laver din egen livret til aftensmad, tager et bad med døren låst eller tager en pause hvor du ikke må forstyrres. Når du begynder at øve dig vil du opdage at du både kan sige ja og nej og på den måde stoppe med at gøre alt muligt for andre,

som du slet ikke har lyst til. Prøv en ting af gangen og holdt fast i det, du kan lide. Sig på den måde langsomt fra overfor det, du synes er en belastning.

På den måde kan du opdage, hvilke opgaver du gerne vil påtage dig og hvilke du må lade andre om.


Held og lykke





bottom of page